Når du lukker en dør…

Simle Life

Når du lukker en dør så åbner der en ny. Som regel lønner det sig ikke at smække med den dør du lukker. Verden er hele tiden fuld af nye udfordringer. Normalt er jeg på ingen måde bleg for at tage en udfordring.

For nylig stod min mand og jeg i en situation, hvor vi havde mistet overblikket. Hverdagen havde taget overhånd. Min mand arbejde 60+ timer om ugen, og altid træt og stresset. Selv når han kom hjem, havde han ikke rigtig fri. Jeg havde problemer med at få nok timer på arbejdet, alligevel var jeg først hjemme med børnene kl.17.30, hvor der skal laves med, laves lektier, pakkes gymnastiktøj, ryddes op og vaskes tøj. Min mand puttede tit børnene, når han kom hjem og faldt i søvn sammen med dem. Når jeg satte mig ned, var jeg også klar til at gå i seng. Voksetid var der ikke så meget af!Alle udfordringerne var løbet den forkerte vej. Selv om vi prøvede at huske hinanden, ved at tage på weekend sammen en gang hver 1/2 år, glemte vi det hurtigt, når det blev hverdag.

Vi blev nødt til at finde ud af hvad der var vigtigt i vores liv og hvordan vi fik fremhævet det. Det resulterede i at vi gik efter et simplere liv. Et liv med overskud til hinanden og børnene. Et liv, hvor man tør at prioritere sine egne behov, fordi en glad mor og far gør hele familien gladere.
Men det betød også at vi blev og bliver nødt til at lukke nogen døre undervejs. Og en hel masse sved og tårer til vi kunne nå i mål. Målet er stadig ude i fremtiden, men vi er godt på vej. Det har været nogen svære valg vi har taget, og vi har tit spurgt os selv om det var det rigtige. Hver gang er vi kommet frem til at det var det vi ville. Heldigvis har mange af de valg vi har taget indtil nu, vist sig at være endnu bedre, end vi havde regnet med. Og måske endnu bedre end vi havde kunne forestille os.
Simple Life er vejen frem!

Simple Life er vores nye motto! <3



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *